To simple tips til et smukt køkken

MESSING
Det er allerede set i mange hjem, og det er der nok en god grund til – De små messingdetaljer pryder flere og flere moderne hjem. Alt fra messinghåndtag til messinglamper har fået en plads i mange boliger. Det gyldne metal skaber en særlig glød i din bolig. Uanset om du er til rustikke naturmaterialer, et minimalistisk nordisk look, eller et råt industrielt udtryk, så passer messing ind. Derfor byder vi fortsat messing indenfor i køkken- og badindretningen, og forventer at se meget mere på den front. Overordnet er der en tendens i tiden til at blande materialer og overflader på nye måder, så man skaber et mere personligt udtryk – her vil messing fortsat være et spændende materiale at anvende, når man ønsker at skabe et eksklusivt og indbydende udtryk.
Hos Designhaus tilbyder vi blandt andet armaturer og brusesæt i messing, blandt andet fra VOLA, som ses på billederne.

MØRKE METALLER
Mørke metaller kan være med til at gøre det samlede udtryk mere dramatisk. Ligesom messing, kan de mørke metaller være med til at skabe varme i indretningen. De mørke metaller kan tage sig godt ud på mørke såvel som lyse baggrunde. Når man eksempelvis bruger mørke metaller i et mørkt køkken, skaber det et forførende og gennemført udtryk. I lyse køkkener og badeværelser kan de mørke metaller bruges til at skabe flotte og iøjnefaldende kontraster.
Prøv dig frem med de smukke metaller, for at nå frem til et udtryk der passer til din personlige stil.

Hos Designhaus tilbyder vi dig uanede muligheder indenfor interiør til køkken, bad og garderobe. Du modtager personlig rådgivning, så du opnår et gennemført udtryk der passer til din personlige stil og din boligs originale udtryk.