• skabe

    Skabe

    Designhause tilbyder funktionelle og eksklusive
    garderobeløsninger, der skræddersyes til den enkelte kundes behov.
    Walk in closet samt fritstående og indbyggede skabe. Det hele er op til dig.

    Book et møde

Skabe

Garderobeskabe har længe været danskernes foretrukne løsning, når det kommer til opbevaring af tøj, sko mv. Det er en praktisk måde at opbevare sit tøj, skaber et hurtigt overblik og kan i de fleste tilfælde skiftes uden de store problemer. Garderobeskabe fra Designhaus tilbydes i alskens forskellige afskygninger – med låger og skuffer, skydedøre eller noget helt tredje. Vi elsker at høre dine idéer, når der skal specialdesignes den rette garderobeløsning og kombinerer det hellere end gerne med vores eksisterende løsninger, så du får et garderobeskab, du er ubetinget glad for. Når vi taler om garderobeskabe er det endvidere muligt at indbygge garderobeskabe i et walk in closet, hvis der i større eller mindre grad er behov for at ”gemme” noget af garderoben væk.

Indbygningsskabe

Indbygningsskabe. Ja, navnet siger vel egentlig lidt sig selv. Det er skabe, der ”bygges” som en fast del af rummet. Et indbygningsskab har den store fordel, at du med en skræddersyet løsning fra Designhaus også har mulighed for at integrere yderligere funktioner i det nye skab. Denne mulighed anvendes særligt hos personer med få kvadratmeter, der skal udnyttes bedst muligt. Blandt disse mange funktioner, kan der indbygges et skrivebord, der kan gemmes væk igen, når du ikke bruger det. Derudover kan der laves plads til et fjernsyn, så du eksempelvis har muligheden for at se fjernsyn i soveværelset.

Kort og godt, så er indbygningsskabe en helt fantastisk mulighed for at tegne en løsning, der passer 100 % til dine behov og ønsker og som formår at indgå i det eksisterende rum som en helt naturlig tilføjelse.

Fritstående skabe

Fritstående skabe er i høj grad en dansk ting og er en optimal løsning for dig, der godt kunne tænke dig god garderobeplads, men som samtidig måske ikke helt har lyst til den, i højere grad, permanente løsning det er at få indbyggede skabe. Fritstående skabe kan flyttes rundt i rummet, afhængig af hvordan det passer i indretningen og layout af rummet. Fuldstændig som ved indbyggede skabe, har du naturligvis muligheden for at designe dit helt eget skab hos Designhaus. Det er din garanti for unikke løsninger, der fuldt ud passer til lige netop dine behov.

Walk in closet

Et walk in closet har i mange år været en rigtig populær løsning, blandt andet i USA og er endelig også ved at have vundet indpas på det danske marked. Et walk in closet indrettes som oftest i et særskilt kammer eller værelse – alternativt opføres en ekstra væg i soveværelset, således sovearealet adskilles fra garderoben. Et walk in closet er en fantastisk mulighed for at organisere din garderobe på en måde, så du altid har overblik over, hvad du har – og hvad du måske godt kunne tænke dig. En af de væsentligste fordele ved et walk-in-closet er dets upåklagelige funktionalitet. Når du får designet dit walk-in-closet hos Designhaus, hjælper vi dig med alt fra layout af selve garderoben til valg af reol- eller skabsløsninger.

Tilbud på skabe

Kunne du tænke dig et uforpligtende tilbud på skabe, hvad enten det er til køkkenet, badeværelset eller garderoben? Så kontakt Designhaus allerede i dag eller kig forbi vores showroom på Gugvej i Aalborg SØ. Når du besøger os i showroomet, tager vores konsulenter dig gerne med rundt, så du kan se nogle af de mest populære løsninger. Dette giver dig en rigtig god mulighed for at samle en masse inspiration og idéer til, hvordan lige præcis din garderobe kan se ud. Her overvejer vi først og fremmest hvilken type garderobe, du reelt har behov for. Ligeledes tager vi udgangspunkt i rummets dimensioner, hvad enten der er tale om indbyggede eller fritstående skabe, walk-in-closet eller noget helt tredje.